Paneldebat

Som en organisation med fokus på unge og samfundsrelevante arrangementer, er det os en stor glæde at invitere DIG til en spændende debataften med temaet "radikalisering".

Danmark er et trygt samfund – og det er vores alles ansvar at sikre dette fremadrettet! Ikke desto mindre er det et faktum, at vi i Danmark og andre lande har set en stigende tendens til ekstremisme og radikalisering blandt unge.

o.n.e. | københavn har taget ansvar og kan nu tilbyde en spændende debataften med erfarne eksperter, der vil debattere dette tema på en konstruktiv måde til gavn for os alle som borgere i Danmark! Mød repræsentanter fra bl.a. PET, Københavns Rådhus og DIIS til debatmøde om;

  • Hvordan man kan forebygge diskrimination og radikalisering af unge
  • Hvordan man på bedste vis kan få unge ud af det radikale miljø
  • Hvorledes frivillige organisationer kan medvirke til at bryde den negative udvikling hos unge og motivere disse til at tage en uddannelse

Som deltager til dette spændende arrangement har DU muligheden for at høre forskellige perspektiver og stille skarpe spørgsmål til paneldeltagerne

Det er ligeledes en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og udvide dit netværk! Er DU klar til dette spændende arrangement, der finder sted på Københavns Rådhus tirsdag d. 3. maj 2011?

Send os en mail med din tilmelding til kasserer@1-online.dk - arrangementet er gratis for alle interesserede, men der er begrænsede pladser så skynd dig at tilmelde dig!

Din deltagelse - vores succes.

download invitationen here. paneldebat.pdf (168.47 kb)


  For O.N.E 2008 by Ibrahim Uslu