Formål:
o.n.e. | københavn er en af de 4 lokalforeninger under landsorganisationen o.n.e. |danmark, der har til formål at danne et vidensnetværk blandt unge, der primært har en anden etnisk baggrund og som er i gang med eller har en uddannelse. ALLE interesserede uanset etnisk baggrund og alder, der ønsker at bidrage til foreningens udvikling, og som opfylder medlemskriterierne kan blive medlem.
o.n.e. | københavns mission er at udvikle unge nydanskere indenfor uddannelse, netværk og karrieremuligheder ved at engagere og aktivere dem i samfundet.
◦o.n.e. | københavns vision er at blive den mest eftertragtede organisation på Sjælland, der kompetenceudvikler unge i samarbejde med arbejdsmarkedet.
Bestyrelsen:
Bestyrelsen i o.n.e. | københavn består af personer, som både er studerende og som er fuldtidsbeskæftigede i forskellige virksomheder i Danmark.
Bestyrelsen er o.n.e. | københavns øverste organ samtidig med, at den er foreningens daglige ledelse. Læs mere..
Organisationsdiagram:
Bestyrelsen i o.n.e. københavn er organiseret ved to selvstændige udvalg, et kommunikationsteam, en kasserer og en strategisk koordinator, der alle har en direkte refererence til formanden. De to selvstændige udvalg ledes af to næstformænd, som agerer som øverste ledelse for de bestyrelsesmedlemmer, der udfører frivilligt arbejde i disse udvalg. Du kan se o.n.e. | københavns organisering her...
Foreningen o.n.e. | københavns historie:
Mange har i dag stor glæde og fordele af at deltage i et netværk, der har fokus på uddannelse og erhverslivet. Gennem deltagelse i netværksarrangementer er der mulighed for at dele viden og erfaringer med hinanden.
o.n.e. | københavn (tidligere "Søjlen") blev etableret af en gruppe unge danskere med tyrkiske rødder, der fik idéen en efterårsaften ved Furesøen i 2002. Flertallet af os var færdiguddannede ingeniører og økonomer, der arbejdede i forskellige stillinger i erhvervslivet.
En del af os var desuden aktive i diverse ungdomsforeninger, hvor vi tilbød rådgivning omkring uddannelse, karriere foruden lektiehjælp til studerende på folkeskolen, gymnasiet og på universitetsniveau. Læs mere..
Vedtægter:
Vedtægter for o.n.e. | københavn findes her:
Læs mere...